Kategori: Opdateringer

At tegne i vektor
Jeg elsker at lære nye ting, men at tegne i vektor har længe været en udfordring for mig.
Jeg er ret oldschool og elsker at tegne på papir. Nu er der dog begyndt at komme programmer på markedet der giver mening for en som mig. Lige nu er jeg ret vild med disse to nye vektor apps.
Det ene er til min tablet og hedder ‘Infinite design’.
http://www.seanbrakefield.com/
Det andet er ‘Inkscape’,
https://inkscape.org/en/
som jeg bruger til at rentegne i på computeren. De er begge ret gode, synes jeg. Jeg vil gerne udvikle mig som vektor tegner, da det jo helt klar har sine fordele. Derfor passer det mig utroligt godt at tegne på min tablet og efterredigere på min computer med disse to apps.
Jeg håber med tiden at kombinere programmerne med et animationsprogram, så jeg kan lave gifs til hjemmesider i dem.

Min nye hjemmeside
Så er min splinternye hjemmeside oppe at køre! Hurra!
Du kan se mine gamle og nye tegninger & illustrationer i galleriet.
Jeg har holdt en lang pause med illustrationerne, for at skrive på en bog. Jeg havde en længere (og længere) historie i hovedet, der åbenbart gerne ville ud af mørket og ud i lyset og ned på papiret. Det er en roman om ung kærlighed og angsten for det fremmede. Den foregår i en nær fremtid og der vil være både romantik og zombier. Hvis du, ligesom jeg er til denne måske besynderlige kombination, kan du læse den når den engang udkommer. Måske endda før, hvis jeg beslutter at lægge en betaversion ud på nettet. Bogen er ikke færdig endnu, men jeg savnede VIRKELIG at tegne og derfor er jeg nu vendt tilbage til tegnebordet og med ivrige hænder og spidset blyant, venter jeg spændt på nye opgaver!
Det er min gode ven Lærke Martinussen, der har stået for alt det tekniske bag denne flotte hjemmeside side, som hun har lavet for mig. Hun er rigtig sød og tålmodig og har været en uvurderlig hjælp. Tusind tak til Lærke! 🙂 Du kan se Lærkes hjemmeside her: