Tag: Roman

Min nye hjemmeside

Min nye hjemmeside

Så er min splinternye hjemmeside oppe at køre! Hurra!

Du kan se mine gamle og nye tegninger & illustrationer i galleriet.

Jeg har holdt en lang pause med illustrationerne, for at skrive på en bog. Jeg havde en længere (og længere) historie i hovedet, der åbenbart gerne ville ud af mørket og ud i lyset og ned på papiret. Det er en roman om ung kærlighed og angsten for det fremmede. Den foregår i en nær fremtid og der vil være både romantik og zombier. Hvis du, ligesom jeg er til denne måske besynderlige kombination, kan du læse den når den engang udkommer. Måske endda før, hvis jeg beslutter at lægge en betaversion ud på nettet. Bogen er ikke færdig endnu, men jeg savnede VIRKELIG at tegne og derfor er jeg nu vendt tilbage til tegnebordet og med ivrige hænder og spidset blyant, venter jeg spændt på nye opgaver!

Det er min gode ven Lærke Martinussen, der har stået for alt det tekniske bag denne flotte hjemmeside side, som hun har lavet for mig. Hun er rigtig sød og tålmodig og har været en uvurderlig hjælp. Tusind tak til Lærke! 🙂 Du kan se Lærkes hjemmeside her:

http://Lark-sites.dk